Næste sæson i Sønderborg Sommer Revy Show bliver uden Lone Rødbroe

Revyholdet 2022. Pressefoto
Revyholdet 2022. Pressefoto
7. september 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Når der blændes op for næste sæson i Sønderborg Sommer Revy Show, så bliver det til en sommer uden Lone Rødbroe, der nærmest har været fast inventar på revyscenen i Sønderborg Teater.

“Lone Rødbroe og jeg har har længe snakket om, at det måske ville være godt for os begge, hvis vi møder andre mennesker og lærer noget af dem”, siger revydirektør Jeanne Boel til SønderborgNYT. Hun understreger, at det slet ikke er udelukket, at Lone Rødbroe vender tilbage på et andet tidspunkt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Et af de nye ansigter i revy-show er Lisbeth Kjærulf, som faktisk kommer fra operaen. Hun har spillet revy mange gange og så er hun skide sjov”, siger Jeanne Boel, som også har fået Rasmus Søndergaard med på holdet.

“Rasmus Søndergaard er en meget komisk mand, som jeg selv har set mange gange”, siger revydirektøren. Hun fortæller, der er et plus mere ved Rasmus Søndergaard.

“Han er også tekstforfatter og han leverer tekster til flere af revyerne – og det er bestemt en fordel, der er en tesktforfatter med på holdet”.

Artiklen fortsætter under annoncen

De øvrige på holdet er blandt andre Jeanne Boel selv – og så bliver der et gensyn med Jesper Lundgaard og Jeff Schjerlund, som også var med i 2021-sæsonen.

Kapelmester Thomas Pakula sidder stadig solidt ved sit orgel og levere musikken i endnu en sæson.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...