En 43-årig mand blev natten til fredag sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen ved Shell tankstationen på Alsgade i Sønderborg.
Episoden skete klokken 00:05 i forbindelse med at politiet i forvejen var på stedet.
“En mand stod og råbte højt på åben gade og forstyrrede den offentlige orden”, oplyser politikommissær Søren Schlaikjer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den 43-årige mand blev derfor sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Ifølge politiet nægter han sig skyldig.















