NaturErhvervsstyrelsen giver liv bag slottets vinduer

2. maj 2016 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

NaturErhvervsstyrelsen har mandag den første arbejdsdag i slottet i Augustenborg, så endelig er der liv bag vinduerne. 45 medarbejdere er nyansatte og resten i den første bølge på vejen op mod 379 ansatte, er flyttet med fra Hovedstaden.IMG_3887

“Jeg forstår godt, det har været et chok for mange af jer, at jeres arbejdsplads flyttede næsten helt til Tyskland”, siger borgmester Erik Lauritzen i sin velkomsttale i Festsalen på Augustenborg Slot. Han nævner i samme åndedrag, at der pudsigt nok ikke er langt til København herfra.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men jeg håber, at I giver området her en chance”, siger han.

Straks da nyheden om, at NaturErhvervsstyrelsen skulle til Augustenborg kom frem, blev en masse mennesker rigtigt begejstrede.

“Det er jo dejligt, at der kommer arbejdspladser og lige så dejligt, der kommer liv i Augustenborg Slot, som passer helt perfekt til NaturErhvervsstyrelsen”, siger borgmesteren, der syntes, det var hel overvældende at stå foran så mange mennesker lige efter 1. maj i Mølleparken.

“Vi har længe glædet os til, at I kom og I er hjertelig velkomne”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra regeringen deltog Esben Lunde Larsen, Miljø- og Fødevareminister.

“Det betyder meget, at området her nu får lov til at udvikle sig – og det er jo det, der er meningen med at flytte statslige arbejdspladser ud i landet”, siger ministeren.

Tak til kommune og frivillige

“Jeg vil først og fremmest sige tak til Sønderborg Kommune for et enestående samarbejde, hvor vejen fra tanke til handling virkelig var kort”, siger enhedschef Vibeke Møgelvang fra NaturErhvervsstyrelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så vil jeg sige tak til Vibe Voetmann og de mange frivillige, der har løftet i flok og gjort mange ting meget lettere”, siger hun.

Og Alsrevyen blev også nævnt:

“Kommer københavnerne”?

“Sådan hed Alsrevyen og for at sikre sig, vi kom, troppede de op i Købehavn med billetter til revyen, der var helt fantastisk. Revyen rammer både lokalt og på landsplan, så vores medarbejdere kan sagten følge med – og da vi så revyen, var der en, der oversatte det, vi ikke forstod”, siger enhedschefen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu skal medarbejderne i gang med at behandle 40.000 sager, der ligger og venter.

Heldigvis kører 68 procent igennem computerne, uden at nogen behøves fæstne pupillerne på de mange ord og tal.

 

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...