NaturErhvervsstyrelsens udflytning giver længere ventetider

3. juni 2016 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

NaturErhvervstyrelsen er i gang med at rykke teltpælene op og flytte tværs over landet fra København til Augustenborg Slot på Als. Og det har konsekvenser for sagsbehandlingstiden. Det skriver NaturErhvervstyrelsen fredag på deres hjemmeside.

Den længere sagsbehandlingstid betyder blandt andet, at landmænd og fiskere må vente længere på deres tilskud fra NaturErhvervstyrelsen.

“Vi gør alt, hvad vi kan, for at landmænd og fiskere bliver berørt mindst muligt af flytningen. Vi bygger hurtigt op i Sønderjylland og har allerede dygtige folk i gang med at sagsbehandle her, mens erfarne medarbejdere hjælper til med oplæring. Derudover prioriterer vi ressourcerne bedst muligt, køber hjælp udefra, kører med dobbeltbemanding på nogle områder og ansætter vikarer for at komme bedst muligt igennem”, siger direktør i NaturErhvervstyrelsen, Jette Pedersen, til TV SYD.

Artiklen fortsætter under annoncen

Styrelsen har allerede 85 medarbejdere på plads på Augustenborg Slot og yderligere 291 medarbejdere kommer til slottet i løbet af 2016 og 2017.

Du kan læse mere om NaturErhvervstyrelsens udflytning her.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...