NB inviterer børn til DBUs fodboldskole ved idrætscentret

11. juni 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fra mandag den 6. juli har NB DBUs fodboldskole på banerne ved Nordals Idrætscenter. Fodboldskolen er for børn i alderen 8-15 år, som i løbet af ugen vil drible, finte, sparke og ikke mindst have det sjovt med bolden. Der er altså lagt op til en uge med græs på knæene, masser af spil og tekniske øvelser. Det er vigtigt at den enkelte på DBU´s Fodboldskole får en oplevelse af, at have udviklet sig som fodboldspiller efter en sjov uge.

Vanen tro drives fodboldskolen af frivillige kræfter fra NB. Skoleleder Kevin Werner og instruktørerne er alle godkendt af DBU og har alle sammen enten spiller, træner eller ledertilknytning til NB. Kevin Werner fortæller at skolen afholdes efter nøje corona retningslinjer fra DBU, som skal mindske smitterisikoen. Samtidig lover han at retningslinjerne ikke vil påvirke skolens formål, nemlig at give børnene en dejlig uge med fodbold og at retningslinjerne vil være meget lig dem børnene kender fra skolen og den daglige fodboldtræning. Det er eftertragtet at være instruktør på skolen i Nordborg. Netop dette vidner om en god organiseret uge, med fokus på glæden ved fodbold, skriver NB i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle dage på fodboldskolen er fra kl. 9-15, inklusiv diverse frugtpauser, samt frokostpause.

Alle deltagere modtager udover en sjov og lærerig uge, et Hummel spillersæt, en drikkedunk og en Select fodbold.

Billetter kan købes via dbu.dk og der er stadigvæk billetter at få.

Øverst: Fodboldskole. Foto: NB

5. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Ulveland kombinerer natur, historie og fortælling i Nørreskoven

5. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Kaj Smedemark inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Ulveland’ på gåtur ved vandet sammen med forfatteren. Det sker tirsdag den 9. juni med start fra Fjordmosevej i Nørreskoven. Forestillingsevnen sættes på prøve i denne lydvandring, hvor lytteren skal 6000 år tilbage i tiden og følge Tjørk, Ulf og Birk fra […]

Læs mere...