Niels Graversen kan ikke længere stå bag Socialdemokratiet

18. september 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Niels Graversen, Socialdemokratiet, skriver til sin kredsformand og på Facebook:

“Det er utrolig svært for mig, men jeg er nødt til at skrive det.

Jeg har været medlem af socialdemokratiet fordi det var et parti, der tog hånd om de svageste i vort samfund, et parti der vedkendte sig vore internationale forpligtelser, et parti der havde holdninger som humanisme, solidaritet og retfærdighed, et parti der ikke leflede for den laveste fællesnævner og et parti der lyttede mere til sine medlemmer end til gadens parlament.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som situationen har udviklet sig over de seneste tre år, så har jeg svært ved at genkende det parti, som jeg meldte mig ind og som jeg gennem årene loyalt har arbejdet for på alle niveauer.

Jeg havde til det sidste troet på, at ledelsen i partiet ville genskabe de værdier, som har kendetegnet partiet i flere end 100 år, men det ser nu ud til, at man i stedet vil følge strømmen – som vi har set det andre steder i verdenshistorien. Jeg kan erindre – fra min historieundervisning – hvordan stolte folk har ladet stå til og fulgt strømmen, med ulykkelige følger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dét, der slår hovedet på sømmet, er beslutningen på kongressen om, at Danmark skal have en flygtningepolitik, der er så vagt formuleret ”vi så helst at flygtninge bliver fordelt …..” – elastik i metermål. Dette sammen med en socialpolitik, der kun tager hensyn til dem, der kan og lader de svageste ”sejle deres egen sø” gør, at jeg ikke mere kan se mig stå bag det parti.

Når partiet ikke ønsker at stå bag de allersvageste medborgere  -kontanthjælpsreform pensionsreform og fattigdomsydelse – og står bag, at Danmark ikke tager imod nogle af verdens allersvageste flygtninge, samtidig med, at man hylder et værdifællesskab med Dansk Folkeparti, så står jeg ikke bag partiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da jeg jo ikke kan være aktiv for Socialdemokratiet på lokal plan – uden samtidigt at bakke op om partiet landspolitisk – ser jeg mig nødsaget til at meddele, hvad jeg måske forudså på kredsrepræsentantskabsmødet, at jeg ikke mere kan være medlem af partiet.

Jeg er selvfølgelig bevidst om, at min beslutning må medføre, at jeg selvfølgelig må trække mig fra de poster, som jeg bestrider i partiet, selvom jeg selvfølgelig stadig gerne vil bakke op om et genvalg på borgmesterposten til Erik Lauritzen.

2. maj 2024 Augustenborg, Samfund

Kræmmermarked i Hertugbyen

2. maj 2024 Augustenborg

Så er der igen kræmmermarked på havnen i Augustenborg. Det sker fredag den 3. maj fra kl. 15 til kl. 19 og igen lørdag den 4. maj fra kl. 10 til kl. 16. ”Så kom og gør en god handel med velkendte og nye kræmmere”, skriver Peter Thomsen, der er inivtiavtager. Der vil også være […]

Læs mere...