Nils Willemoes lærte Broager Sparekasses kunder en del om det med bøvl

16. november 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag eftermiddag kunne rigtigt mange af Broager Sparekasses kunder opleve det forrygende foredrag BØVL med Niels Willemoes i Broager Sparekasse Skansen, et foredrag, der handler om virksomhedsledelse og alt det, man som leder skal vide.

“Vi har inviteret Nils Willemoes, fordi vi godt vil give vores kunder en oplevelse, som de kan gå og tænke lidt over”, siger sparekassedirektør Lars Christensen til SønderborgNYT.

“Havde man dog bare haft en underviser som nils Willemoes i skolen, så havde jeg ikke misset en eneste time”, sagde butiksejer Rikke Torre efter foredraget.

Artiklen fortsætter under annoncen

For overskuelighedens skyld tegnede Nils Willemoes fire kasser, hvor den ene hed Familien, en anden Firmaet, en tredje Foreninger og den sidste Forvaltning.

“Det er vigtigt, at vide, at i Familien, der giver man mere end man får. Og så er der selvfølgelig nogle, der tænker, at det ville de godt have vidst inden. Men sådan er det”, siger Nils Willemoes.

“I firmaet får man løn for at gøre kunderne og ledelsen glade – og der vil man gerne være, fordi så kan man gå og glæde sig, til man skal hjem”.

Artiklen fortsætter under annoncen

I foreninger er man samlet om en fælles interesse eller sag. Der arbejder man gratis.

“Forvaltningen er det offentlige – og det er anderledes end firmaer. I firmaer vil man gerne have mange kunder. Det vil man ikke i forvaltningerne. I butikkerne er der diske og i det offentlige er der skranker”.

“Hos det offentlige deler man velfærd ud til dem, der har brug for det – og det er noget, vi alle betaler til. Og så står man og siger, man vil have hjemmehjælp og kommuner siger, det er der ikke råd til, fordi pengene er brugt på boligstøtte til en anden”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tiderne skifter

Når der er opsving, så tjener man penge, mens man sover, hvis man altså er boligejer, fordi værdien af boligen stiger.

“De penge eksisterer sådan set ikke i virkeligheden og så siger konen, at der skal laves nyt køkken for dem. Her siger man så, at hvad nu hvis pengene så alligevel ikke er der. Og så siger hun, at så har man da det nye køkken”, siger Nils Willemoes.

Og heldigvis kommer der hele tiden opture og nedture.

“Sådan er det. Vi får hele tiden nye muligheder og nye problemer”.

Artiklen fortsætter under annoncen

I en omskiftelig verden skal vi være forandringsparate og det betyder, vi ikke bare skal følge de planer, vi har lagt.

“Ledelse er at få mest muligt produceret, men det er ikke alt, som management-tanker passer til. Tag nu en familiefest. Hvis vi deler gæsterne op i fire grupper, så kunne den ene gå i gang med at spise, den anden kunne drikke, den tredje synge og de sidste kunne begynde at rydde op. Så kunne vi komme tidligt hjem”, siger Niels Willmoes.

Her handler det om værdibaseret ledelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansvar

Når der er opsving og det går rigtigt godt virksomhederne, så skyldes det god ledelse. Når der er nedtur, så er det ret almindeligt at skubbe ansvaret opad i firmaet og til sidst til statsministeren.

“Men det er ikke altid kaptajnens skyld, fordi han kan ikke gøre for, hvis besætningen er dårlig”, siger Nils Willmoes og fletter ordet Danske Bank ind. Her havde ledelsen i Danske Bank jo ikke ansvaret for hvidvaskningen. Det var nogen ovre i Estland.

“Allerede inden vi blev syv år, vidste vi, at vi skal opføre os ordentligt. Det kaldes etik – og betyder sådan set, at vi skal opføre os ordentligt, selvom det ikke kan betale sig – og det har pengeinstitutter svært ved”, siger Nils Willemoes.

Og når noget er gået galt, så kommer alle dem, der finder løsningen på problemerne efter de foldede sig ud.

“Sådan ville jeg godt nok ikke ha’ gjort, siger de – eller er man kommet til at køre forbi den vej, som man skulle ha’ været ind på, så siger konen, at hun godt nok ville ha’ drejet lige før. De er jo for sent fremme med ideerne”, siger Nils Willemoes.

“Og fremtiden er der ingen der kan se ind i. Der er nemlig mørkt. Siger nogle, der er lys forude, så spørg, hvem der har tændt det. Og så er det jo sådan, at når vi endelig kommer ind i fremtiden, så er der en masse bøvl, som vi selv, firmaerne, foreningerne og forvaltningerne slæber med derind”.

Men vi skal være glade for, vi har bøvl.

“For hvis du vågner op en morgen, uden der er bøvl, så er det fordi, du er død”.

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...