Nord-Als Boldklub præsenterede Jubilæumsbogen

20. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Forleden løftede Nord-Als Boldklubsformand Jesper Larsen endelig sløret for den længeventede bog om Nord-Als Boldklub gennem 50 år. Det skete ved en sammenkomst i Nord-Als Boldklubs, NB’s, klubhus, hvor fire æresmedlemmer, tre tidligere formænd, dele af bestyrelsen, samt 8-mands gruppen, som havde stået for udarbejdelsen af bogen deltog. Bogen var ventet med spænding og den skuffede bestemt ikke.

“Jeg er pavestolt over, at vi som forening kan udgive en sådan flot bog i forbindelse med vores jubilæum. Det har været hårdt arbejde, men det er det hele værd og så har det været et privilegie for mig at være en del af gruppen og arbejde sammen med garvede NB’ere, som jeg ser som de sande arkiver”, siger Jesper Larsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

8-mands gruppen har i over et år arbejdet på og skrevet bogen. Her har klubbens online arkivportal, som indeholder over 20.000 dokumenter, været en stor hjælp. Det har alligevel krævet en del timer at få bogen sat sammen, inden den kunne sendes til tryk.

“Det har været hårdt arbejde, men når man står med et så flot resultat bagefter så har det været det hele værd”, siger Peter Glock, Bent Riemer og Poul Lyngkilde enstemmigt.

Bogen har et oplag på 500 og uddeles som gave til alle nuværende og tidligere ledere, nuværende trænere, støttemedlemmer, sponsorer og samarbejdspartnere. Andre interesserede kan købe bogen til blot 75 kr. på bestilling ved klubbens formand Jesper Larsen. Desuden vil bogen kunne købes ved Nordals Julemesse, ved jubilæumsfesten den 9. november eller receptionen den 23. november.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er virkelig en stor glæde, at kunne forære bogen som gave til mange af dem, som har arbejdet mange timer for vores klub. Det har været et stort arbejde at udvælge – og ikke mindst fravælge – hvad der skulle med i bogen, så nogle læsere vil nok undre sig. Men det er lige præcis formålet med bogen, nemlig at læseren skal tænke tilbage på de oplevelser vedkommende har haft i NB og dermed tænke videre end det, som er beskrevet på de 275 sider”, siger NB-formand Jesper Larsen.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...