Nord-Als Idrætscenter tjener solcelle-penge

7. august 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler
Nord-Als Idrætscenter tjener godt på solcellerne.

Nord-Als Idrætscenter tjener godt på solcellerne.

Der er god økonomi i at investere i solceller. Det sammen med at vi skaber lokale arbejdspladser og bakker op om Sønderborgs ProjectZero er tre vigtige faktorer for os, da vi besluttede os for at installere solceller på vores tage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siger en begejstret leder af Nord-Als Idrætscenter, Theodor Munch Knudsen.

For et år siden besluttede Nord-Als Idrætscenter at investere i et solcelleanlæg. Det nu færdigmonterede solcelleanlæg dækker et tag-areal på 2.154 m 2 fordelt på tre forskellige bygninger. Anlægget er estimeret til at producere 281.952 kWh/år, svarende til 76 % af idrætscentrets samlede energiforbrug. Dermed har Theodor Munch Knudsen skåret drastisk i elregningen, oplyser ProjectZero.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det betyder, at solcelleanlægget kun har en tilbagebetalingstid på 7 år,” fortsætter en tilfreds Theodor Munch Knudsen. Solcelleanlægget har samlet set kostet idrætscentret 3.750.000 kroner.

– Det er en rigtig god forrentning af vores penge, idet besparelsen på energien er højere end det, man kan låne pengene til.

Allerede ved udgangen af juli måned har Nord-Als Idrætscenter rundet 100.000 kWh siden monteringen af solcelleanlægget i foråret 2013.

Hos Nord-Als Idrætscenter stopper man dog ikke her. Der er masser af planer i støbeskeen. Ét af Theodor Munch Knudsens projekter indbefatter blandt andet den 56,5 hektar store sø lige nedenfor idrætscentret, som er ideel til brug til søvarme. Men for at et sådant projekt kan realiseres, skal der arbejdes med den faste afgift til fjernvarmeværket, som man i øjeblikket ikke kan slippe for. Den faste afgift for Nord-Als Idrætscenter var i det forgangne år 302.000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...