Nord-Als Musikfestival mangler et nathold

Musikfestival. Bachs Foto
Musikfestival. Bachs Foto
4. maj 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Nu er der kun en måned til, at opbygningen af festivalpladsen går i gang. Solen skinner og vi kan så småt mærke at Nord-Als Musikfestival er lige på trapperne, men én ting mangler stadig: Natholdet.

Natholdet er en vigtig del af den frivillige indsats i Nord-Als Musikfestival. Det er dem, der sørger for at der ikke er uvelkomne gæster på pladsen efter kl. 2 om natten. Det er også dem, der sørger for at Storegade er pænt ryddet til næste dag og at borde og bænke er ryddet af vejen natten til søndag, så vi kan begynde at pakke sammen søndag morgen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med andre ord: Natholdet kan ikke undværes.

I mange år har det været foreninger der tog opgaven og som på den måde har tjent penge til deres foreningskasse, men i år er der ikke nogen, der har meldt sig.

Det kræver 12 personer for at drifte natholdet og løse de opgaver der er.

Arbejdsopgaverne er en blanding af oprydning, aftørring af borde og bænke og opsyn på pladsen.  Arbejdstiden er fra 01.00 til 08.00 med mest belastning mellem 01 og 04, der er natmad og arbejdet udløser både en billet og en fest for de frivillige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er du en del af en idrætsklub, ungdomsforening, klasseråd, gymnasieklasse, bådelaug eller noget helt tredje, så kunne det her være en mulighed for at tjene penge til jeres forening.

Send os en mail på [email protected] hvis det har interesse for dig og din forening.

18. maj 2024 Erhverv, Sydals

Padelcentret i Hørup lukker om få dage

18. maj 2024 Erhverv

Sønderborg kommune har valgt at lukke Hørup Padel, skriver Martin Prokopek Jensen fra Fysio Performance 360° på Facebook. Fysio Performance 360° holdt indvielsesreception i det splinternye SeaDane Padel Center ved siden af klinikken på Kallehave i Hørup den 25. juni sidste år. Som nogen af jer måske ved har vi i de seneste tre år […]

Læs mere...