Nordborg Golfklub er klar til sæsonstart

4. april 2019 Kultur

Traditionen tro har Nordborg Golfklub som optakt til sæsonen brugt energi på den årlige arbejdsdag.

Her møder mange af klubbens medlemmer op for at lave en masse små og lidt større opgaver, så klubhus, klubhusarealer og banen, Linak Course, bliver sæsonklar til klubbens egne medlemmer og selvfølgelig også til de mange gæstespillere, vi forventer vil vælge at spille en runde golf i Nordborg.

Hele 87 medlemmer havde meldt sig hvilken er rekord for en arbejdsdag i golfklubben.

Heldigvis var der et fantastisk vejr med fine forårstemperature, skriver golfbestyrelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover selve udførelsen af de forskellige opgaver er der meget hygge og social samvær på en arbejdsdag.

Mange har ikke set hinanden i flere måneder.

Vi startede i klubhuset med fælles morgenkaffe og rundstykker, og sluttede dagen af med skipperlabskovs.

2018 har været et meget spændende år for Nordborg Golfklub, da banen er blevet drænet, så vi forhåbentlig kan spille hele året, hvis man har lyst til det.

Desuden er der sket mange andre ændringer.

Bunkers er blevet slettet og resten er renoveret og ændret med det formå at få en mere spændende og bedre bane, samtidig med at den daglige vedligeholdelse bliver meget nemmere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har en været en stor opgave for klubben, men vi er sikre på at den nu vil være fremtidssikret i rigtig mange år fremover, til at modstå klimaændringer med forøgede nedbørsmængder.

Der vil i 2019 ligeledes blive plantet en masse træer på golfbanen.

Målet er at få golfbanen integreret med den nye Oksbøl skov som jo grænser helt op til golfbanen.

Så vi ser fremad til endnu et dejligt år for golfklubben, hvor de mange planlagte ændringer skal færdiggøres.

Heldigvis har vi mange sponsorer og mange medlemmer som gør en kæmpe indsats for klubben, som betyder at vi kan tilbyde en fantastisk spændende golfbane bane i dejlige omgivelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
1. april 2023 Sport, Sønderborg

SønderjyskEs håndboldherrer vandt på Sjælland

1. april 2023 Sport

Fredag aften skulle SønderjyskEs forsøge at fortsætte den gode stime af gode håndboldkampe på en svær udebane i Nordsjælland hvor de med en sejr kunne holde fast i muligheden for en plads i slutspillet. Sejren kom i hus og det på overbevisende facon efter resultatet 29-36. Vi var bagud med 6-5 midt i første halvleg, […]

Læs mere...