Nordborg: Klinik GIO og CL Coaching holder åbningsreception

27. juni 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag – altså i morgen – mellem 17 til 19 kan du komme til reception hos Klinik GIO i Storegade nummer 6 i Nordborg.

Fysiurgisk massage står der blandt andet på listen over det, som Gitte Olsen byder på i sin klinik.

“Det er en dybdegående massage, der hjælper mennesker med for eksempel sportsskader, diskusprolaps, tennisalbue og så videre”, siger Gitte Olsen til SønderborgNyt. Men det er også for dem, der bare vil føle velvære.

“Flere og flere har erkendt, det giver god mening at bruge penge på at have det godt, så velvære er også en virkning efter fysiurgisk massage”, siger Gitte Olsen. Der er rigtigt mange andre ting, som hun også byder på – og dem fortæller hun gerne om til receptionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klinikfællesskab

Tidligere holdt Gitte Olsen til i Kirkegade i Nordborg og nu deler hun lokaler med coach og diætist Conni Larsen, der har CL Coaching.

“Lige for tiden er det mest kostvejledning, jeg hjælper med. Både til mennesker, der vil tabe sig og fastholde vægttabet. Og også til sportfolk”, siger Conni Larsen til SønderborgNYT.

Conni Larsen, Bent Grandt og Gitte Olsen foran de nyistandsatte lokaler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Conni Larsen har haft sin klinik i hjemmet i små tre år og er nu flyttet sammen med Gitte Olsen.

Forstående udlejer

Kvindernes udlejer er Bent Grandt, som har nyistandsat lokalerne, som nu bruges til fælles klinik.

“Han forstår, at vi har brug for at tjene lidt på vores arbejde, så vi har en rigtig god aftale”, siger de to lejere.

Bent Grandt siger til SønderborgNYT, at hans mål ikke har været at tjene mest muligt på at leje ud.

“Når jeg går ind i sådan noget her, så handler det om kærlighed til Nordborg og det giver en god følelse at bidrage til, der kommer endnu mere liv i byen”, siger Bent Grandt og nævner, at han har gang i endnu et projekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men der går lige nogle dage, inden jeg kan fortælle om det”, siger han.

Læs mere om Klinik GIO HER

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...