Nordborg Marathon: 5 og 10 kilometer-løbere og walkere

27. august 2022 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Nordborg Marathon er ikke alene for de virkelig hardcore løbere, som smutter over stok og stem på en løbetur på hele 42,195 kilometer. Nordborg Marathon er for enhver – helt uden skelen til konditallet. Der er heldigvis halvmarathon, 10 kilometer og 5 kilometer. De to sidste er også for walkere.

“Mange er med, fordi løb og walk er noget, som man gør sammen. Og det vigtige er, at vi er fælles om at komme gennem den tur, som vi har meldt os til”, sagde Dusko Milovic, som er glad og tilfreds over, at hele 600 personer skal ud på en af ruterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller videre, at der er en præmie til LINAK, som stiller med det største ‘firmahold’ og også til Guderup Løbeklub, som kom med det største ‘klubhold’.

“Guderup Løbeklub vandt præmien, men kun fordi Nordborg Løbeklub ikke må deltage i den konkurrence”, sagde han.

I alle løbene er der fine præmier til de tre hurtigste damer og de tre hurtigste herrer.

“Der er ikke præmier til walkerne, men alle deltagere får en klimarigtig medalje, så de har et minde fra dagen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

 

26. april 2024 112, Sønderborg

Bilen ramte et hus

26. april 2024 112

Torsdag aften mistede en 18-årig mand herredømmet over sin bil, da han kom kørende på Sundgade i Sønderborg. “Han ramte et hus og heldigvis er der alene tale om materielle skader”, siger Martin Hess Pedersen fra Politigården. Politiet er i gang med at undersøge, om bilisten skal sigtes.

Læs mere...