Nu er der bedre mobildækning på Nordals

11. juli 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Turisme er et af Sønderborg Kommunes store fokusområder. En væsentlig forudsætning for at udviklingen af turismen kan finde sted er, at turistområderne har en god mobil- og bredbådsdækning. Desværre undlader teleselskaberne ofte at investere i antennemaster i områder med lav befolkningstæthed, og det har været tilfældet i for eksempel Købingsmark på Nordals.

For at sikre en bedre dækning har Sønderborg Kommune taget initiativ til at få en antennemast i området. TDC har stået for opførelsen af masten og har også opsat antenne, mens Sønderborg Kommune har medfinansieret ved at købe masten og stille den gratis til rådighed for teleoperatørerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi satser stort på udviklingen af turistattraktioner på Nordals, og her er god mobildækning et af de vigtige skridt på vejen”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Pengene til masten i Købingsmark er fra de afsatte midler til Nordals Ferieresort.

Masten er sat op og er i drift.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...