Nu er en flok børn på vej til Amsterdam på cykel

10. juni 2016 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag morgen kort efter klokken ni satte en flok børn sig godt tilrette på deres racercykler og trådte i pedalerne – og foran dem venter alle de oplevelser og lidelser, der hører med, når man vælger at cykle rigtigt langt. Og langt skal de. Hele vejen til Amsterdam.

Børnene kommer fra Opholdsstedet Alrunen på Broagerland og de har trænet til turen siden januar.

“Jeg begyndte at løbetræne i januar og siden marts har jeg trænet på cyklen”, siger Jannick Mehlberg til SønderborgNYT. Han fortæller, at den længste træningstur var til Haderslev.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skulle også have cyklet hjem, men det styrtregnede”.

Børnene har bare trænet for at komme i form til Amsterdamturen – og ved ikke, hvor meget de egentlig lærer ved at sætte sig et stort mål og lige så stille arbejde sig frem til det.

Vi snakker ikke – vi gør noget

“Byrådets cyklevante sundhedsudvalgsformand Helge Larsen giver børn og voksne et par ord med på vejen.

“Man kan altså få ondt et bestemt sted og der kan være rigtigt meget modvind. Og så er det, I skal hjælpe hinanden og I skal holde sammen”, siger Helge LArsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der skal mod til at sætte et stort mål. Og husk, når I har nået det, så kan I hele livet sige: Vi snakkede ikke om det. Vi gjorde det”, siger Helge Larsen.

“Det er jeres tredje lange tur – og skal i på tur igen næste år, så skal i bare ringe, for så kommer jeg igen”, siger han.

“Fint, så kan du jo køre med”, siger en af drengene.

Nyd turen og hinanden

Kent Nissen fra Fri BikeShop er i Alrunens bestyrelse og han har hjulpet med mange ting frem til turstarten. Og Kim Grønning fra butikken har cyklet flere træningsture med børn og Alrunen-medarbejdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg hører, at I trives mere og mere på jeres jernheste – så hav nu en god tur. Nyd den og hinanden. Vi under jer rigtigt meget den store oplevelse, der venter Jer”, siger Kent Nissen, hvorpå cyklisterne rullede over Alsgade, kørte frem til lyskrydset og svingede til højre. Foran dem ventede turen på ad Dybbøl Banke og så resten af vejen til Amsterdam.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...