Nu har Augustenborg-Spejderne et klimarigtigt spejderhus

Arkivfoto
Arkivfoto
19. februar 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond har Augustenborgspejderne i løbet af sommeren og efteråret fået om- og tilbygget spejderhuset med bla. bedre faciliteter til materialeopbevaring, stor overdækning så spejdermøderne også kan foregår udenfor selvom vejret er dårligt.

“Indvendig er der blevet bygget om så alle rum nu står nyrenoveret og nyindrettet”, siger gruppeleder Rudi Thomsen.

“Men som alle andre renoveringsprojekter rendte vi selvfølgelig ind i nogle ekstraomkostninger, som gjorde, at vi ikke havde råd til at få lavet alt hvad der stod på vores ønskeliste. Derfor prioriterede vi at få gjort selve Spejderhuset færdig ud- og indvendig, med hjælp fra forældre og lokale håndværkere, så det kunne blive klar her til vinter. Så måtte vi vente med at lave det rundt om huset og den sidste del af energirenoveringen til vi har den sidste finansiering på plads”, siger Rudi Thomsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spejderhuset har været i brug siden oktober.

Energirenovering og Medvind

“I december fik Augustenborgspejderne støtte fra SE Vækstpulje til energirenoveringen på 70.000,- kr . Det betyder, at vi kan få enderne til at hænge sammen så vi her i løbet af foråret kan blive færdig med projektet, så vi er klar til den store officielle genindvielse af Spejderhuset efter sommerferien”, siger formand Peter Landergren i en pressemeddelelse.

Udover arbejde i haven – med ny belægning og bålplads – vil foråret gå med at få Spejderhuset hulmursisoleret, installeret ny brændeovn og lavet nyt varmeanlæg med styring.

Artiklen fortsætter under annoncen

På el-siden har vi allerede været i gang med at udskifte alle installationer og montere nye LED lamper i hele Spejderhuset

“Vi har kikket på forskellige businesscases på, hvordan vi kunne integrere grøn og vedvarende energi i projektet. Mange løsninger ville kræve, at vi havde et mere kontinuerlige forbrug. Det bedste alternativ vi kunne finde, det var at få vindstrøm til at dække el-forbruget i spejderhytten. Derfor har Augustenborgspejderne bestilt ”Medvind”, som SE Energis Vindløsning, der sikrer at el-forbruget i spejderhuset fremadrettet er dækket af 100 pct. vind fra danske møller”, siger formanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er god pædagogik for spejderne at vise, hvordan man passer på miljøet ved at vælge energifornuftige løsninger. Med Medvind kan vi bidrage lidt til den grønne omstilling til en overkommelig udgift. Vi lærer spejderne helt fra de er små, hvordan man passer på miljøet. Så det er en løsning der helt er i tråd med det arbejde vi laver.”, siger Per Landergren.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...