Nu kan der shoppes i Borgens butikker

11. maj 2020 Erhverv

Mandag klokken 11 åbnede Borgens butikker igen – og det er med masser af skiltning og håndsprit, så kunderne kan være trygge. En af de butiksejere, der har glædet sig til åbningsdagen er Sasha Vosooghi, som har salon M by S Coiffure.

Sasha Vosooghi troede tidligere, at han kunne åbne sin salon i Borgen, da andre frisører fik lov til at tage imod kunder. Men det kunne han ikke.

“Med statsministerens tale torsdag aften var det helt sikkert, at jeg kunne åbne i dag mandag og så kom der virkeligt gang i online-bookingerne og min telefon kimede lystigt”, siger Sasha Vosooghi til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som rigtigt mange andre, så har han gået hjemme i den periode, hvor hans forretning var lukket.

“Det var selvfølgelig rart at have tid med familien, men det er nu dejligt at få hverdagen igen”, siger han.

Butikkerne i Borgen er åbne på hverdage mellem 11 og 18 – og i weekenderne fra 10-14.

“M by S Coiffure er åben på hverdage fra 9 til 17:30 og lørdage fra 9 til 15”, siger salonejeren.

Cafeerne kan åbne næste mandag.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid!

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk