Nu kan du købe billet til Soleng Festival

Soleng Festival rykker ind på AGS' store plæne

Soleng Festival rykker ind på AGS' store plæne

19. juli 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Soleng Festival er klar til at give hele byens unge en fed og kæmpe fest i Sønderborg! Som en af de få i år, holder Soleng Festival en fire-dages musikfestival fra den 28. – 31. juli med navne som Artigeardit og Jimillian.

Alt i alt spilles 26 koncerter med artister fra hele landet ved Alssundgymnasiet i Sønderborg på deres store og flotte udendørs areal.

Udover masser af koncerter med bands, der spiller musik i alle tænkelige genre, kan du også deltage i beachvolley, basket, ølbowling, ølstafet eller deltage i de mange konkurrencer og vinde præmier fra byens butikker i samarbejde med Vores Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uanset hvad, kommer du ikke til at kede dig på Soleng Festival 2021, som bliver skabt af frivillige ildsjæle i en landsdækkende forening, der ønsker at gøre en forskel for unge, skriver arrangørerne.

Og takket være vores dejlige sponsorer og samarbejdspartnere, kan vi i år tilbyde alt ovenstående for kun 300,- kr. for alle dage.

Overskuddet går til lokale projekter, hvor pengene kan gøre en forskel i dag.

Priserne er SU-venlige og vi er klar med kolde fadøl, lækre drinks og en oplevelse man ikke får ofte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kan ikke være teltplads i år og vi henviser til lokale teltpladser/hostels og lignende overnatningsmuligheder.

Der sættes 500 billetter til salg og husk coronapas skal vises i indgangen.

Køb din billet på solengfestival.dk

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...