Nu kan Team Rynkeby komme på landevejen

Arkivfoto

Arkivfoto

27. marts 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Sidst på torsdagen blev der udleveret splinternye racercykler fra Bianchi til Team Rynkeby Sønderjyllands ryttere. Målet med Team Rynkeby er at skaffe flest mulige penge til Børnecancerfonden – og det gøres gennem sponsorater, frivilligt arbejde og arrangementer. Oven i det kommer så en masse cykeltræning samt oplevelserne på cykleturen: Sønderborg-Paris.

Rytterne dækker selv egne udgifter og det gør de mange hjælpere omkring holdet også, så hver en tjent krone kan gives videre ti fonden, der spreder en smule lys hos de mange kræftramte børn og deres familier.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Der er 26 nye med holdet i år og for resten skal samtlige ryttere have ny cykel, siger en af de mere garvede ryttere til Sønderborg Nyt. Et cykelsponsorat holder i to år, og det forklarer, at de ryttere, der var nye sidste år, igen må investere i en cykel.

For personalet i Fri Bike Shop betyder udleveringen af cykler, at der bliver væsentligt mere plads i butikken og så er det afrundingen på deres frivillige indsats med at samle de mange jernheste.

– Det er nu ikke jernheste, men superlette carboncykler, siger en rytter. Og det er også nyt, at rytterne kunne bede om en cykel med carbon-stel i stedet for en aluminiumscykel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Traditionen tro, blev der delt erfaringer ud til de nye ryttere og så blev der investeret i andre cykelsadler, justeret cykler og købt masser af tilbehør.

Klik på knappen og se billeder fra dag ét med ny racer:

Knap

Artiklen fortsætter under annoncen

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...