Nu kommer der lys på slottet

7. maj 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Allerede i 2014 er facadebelysning med som et ønske i Sønderborgs turisme- og potentialeplan og siden er ønsket gentaget mange gange. Der har i august 2018 været en prøvebelysning, så aktørerne kunne se, hvordan belysning ville være i praksis og Sønderborg Kommunes forvaltning har løbende været dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om ønsket. Museet på Sønderborg Slot, som støtter projektet, har også været inddraget i processen lige fra de indledende dialogmøder til projektering og prøvebelysning.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er utroligt glad for, at vi får lys på slottet – at vores arbejde for at sikre det, er lykkes. Det har været et langt, sejt træk, og det gør måske glæden ekstra stor. Vi sætter lys på det smukke slot, og dermed forvandler vi det mørke hul mellem byen og Strandpromenaden til en smuk, spændende og indbydende synsoplevelse. Det konkrete er et udkast til en driftsaftale, beskrivelse af et egentligt projekt og et forslag til finansiering”, fortæller formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme, Stephan Kleinschmidt, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvornår lyset kan tændes er stadig uvist, for der skal en egentlig myndighedsgodkendelse til fra Slots- og Kulturstyrelsen og Sønderborg Kommune. Det er et enigt udvalg, der har godkendt projektet og finansieringsmodellen. Sagen sendes nu videre til Økonomiudvalget og Byrådet.

Aftalen betyder, at der kommer lys på to af de fire facader, nemlig mod nord og øst – dvs. set fra Kong Chr. X’s Bro og Sønderborg By på Alssiden. Aftalen peger på facadelys i julemåneden fra 1. december til 6. januar, i uge 7 og uge 42 samt otte dage, som Sønderborg Kommune vælger. Det vil typisk være, når der er aktiviteter/events i byen som for Kultur- og Idrætsnatten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Lyset vil betyde, at slottet kommer til at hænge harmonisk sammen med resten af byen. Det vil skabe rammen om en smuk og interessant gå- eller løberute for borgerne og turister, der spiller godt sammen med den nyistandsatte strandpromenade, de små erhvervsdrivende og aktiviteterne på havnen. Det bliver et rigtig godt løft til den samlede oplevelse af havnefronten, som vi er mange, der glæder os til at opleve”, supplerer udvalgets næstformand, Jesper Kock.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid!

Artiklen fortsætter under annoncen