Nu kommer “Kun med kondom-kampagnen”

10. september 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Kondom?

Selvfølgelig foreslår jeg da at bruge kondom!

Så skråsikkert lyder det fra knapt to ud af tre danske unge. 64  procent svarer nemlig, at de altid eller for det meste ville bruge kondom, hvis det udelukkende var op til dem. Men samtidig svarer 44 procent af de unge, der deltog i undersøgelsen, at de ikke brugte kondom sidste gang, de havde sex med en ny partner.

Det viser en ny undersøgelse, Sundhedsstyrelsen har foretaget blandt de 15-23-årige.

Desuden svarer kun 6 procent af de unge, at de tror, at deres venner altid får kondomet på i samme situation.

Artiklen fortsætter under annoncen

I løbet af kampagnen tager to medarbejdere fra Sundhedscentret i uge 36-38 på besøg med en stand på ungdomsuddannelserne i Sønderborg, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Her har eleverne mulighed for at få viden om prævention, sexsygdomme og seksuelle rettigheder.

Eleverne kan deltage i forskellige konkurrencer, quizzer og øvelser, eller bare få en god snak og stille spørgsmål.