Nu skal der findes penge til nye spejderlejrs-aktiviteter

Arkivfoto

Arkivfoto

8. december 2016 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

En række grænselandsorganisationer og Museum Sønderjylland har sammen med Sønderborg Kommune udviklet aktiviteter til næste sommers spejderlejr på Kær. Om de bliver til virkelighed afhænger dog af, om der kan rejses økonomisk opbakning. Man skal – med andre ord – finde nogen, der vil betale.

Sammen med kommunen og Spejderne har Museum Sønderjylland, Grænseforeningen samt mindretalsorganisationerne Sydslesvigsk Forening og Bund Deutscher Nordschleswiger, BDN, udviklet aktiviteter, som både lejrdeltagere og gæster kan opleve på lejren og i området, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er nu indgået en partnerskabsaftale om aktiviteterne, og i de kommende måneder vil mulighederne for at rejse den nødvendige økonomiske opbakning blive prøvet af.

Det samlede budget for fem aktivitetsforslag er godt 1,3 mio. kr., men aktiviteterne kan gennemføres enkeltvis.

Sønderborg Kommune har tidligere afsat 31 millioner kroner til Spejdernes Lejr og der skal findes yderligere seks millioner kroner gennem fonde – og nu skal der så yderlige findes omkring 1,3 millioner kroner til aktiviteter.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...