Ny aftale i Sønderborghus sætter mere fokus på børn og unge

7. marts 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det er Statens Kunstfond, som hvert fjerde år udpeger de regionale spillesteder i hele landet. At blive udpeget indebærer en attraktiv støtteordning, og der var derfor glæde på Sønderborghus og blandt husets brugere, da det sidste år lykkedes at fortsætte som regionalt spillested, skriver Sønderborg Kommune.

”Vi skal også favne morgendagens artister, lokale foreninger og ildsjæle og inddrage bredt i programlægningen. Og vi skal samarbejde med andre spillesteder i hele grænseregionen. Det er en spændende opgave, vi fortsat gerne tager på os, og som jeg synes Sønderborghus løser godt”, siger Stephan Kleinschmidt, formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme..

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborghus er en grundpille i det brede kulturliv, vi har i Sønderborg. Det er et spændende sted, fordi det favner så bredt – fra hobbyaktiviteter for børn og forældre der går til verdensmusik-koncerter.

”I den nye samarbejdsaftale er der fokus på Sønderborghus som et hotspot for unge med talentudvikling, workshops og elevkoncerter i samarbejde med musikskolen, familielørdage mindst fire gange om året og et særligt fokus på aktiviteter for de 12- til 15-årige. Det synes jeg lyder som rigtigt gode tiltag, siger udvalgets næstformand, Jesper Kock.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også formanden for Sønderborghus’ bestyrelse, Theodor Munch Knudsen, glæder sig over, at en ny aftale er på plads:

”Det er en enorm styrke for arbejdet i både bestyrelsen, hos husets ledelse og medarbejderne. Det giver os mulighed for at arbejde langsigtet med både indholdet i det regionale spillested og aktiviteterne i huset som lokalt kultur- og medborgerhus”.

15. maj 2024 112, Sønderborg

Stor udrykning til havnen i Sønderborg

15. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag kørte politiet med udrykning gennem Sønder Havnegade og hen til kajen ud for Havbogade. Der var også kaldt ambulance, lægebil og Beredskab Sønderborgs reddere var også kommet. “Vi havde fået en melding om en drukneulykke, men da vi kom frem, kunne vi se en person, der svømmede mod den anden side af Alssund. […]

Læs mere...