Ny cykelsti mellem Fynshav og Elstrup indvies

Foto: Sønderborg Kommune
Foto: Sønderborg Kommune
25. september 2021 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Der inviteres på både prøvetur, snoreklip, tale og grillpølser, når godt seks kilometer ny cykelsti mellem Elstrup og Fynshav indvies officielt på mandag klokken 16, skriver kommunen.

”Den har været længe undervejs, den sti, men nu er den her, og den er virkelig fin. Der har været knaster undervejs og prisen steg, men jeg synes helt sikkert, resultatet har været det hele værd”.

Sådan siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget, som er glad for den nye cykelsti mellem Elstrup og Fynshav, og hun deler gerne ud af sin begejstring op til den officielle åbning på mandag:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Placeringen af stien mellem Elstrup og Fynshav er resultat af en meget fin borgerinddragelse. Vi holdt først et borgermøde, hvor vi præsenterede et forslag, hvor stien skulle krydse Fynshavvej to steder. Løsningen var ikke optimal, og det fik vi da også bekræftet på borgermødet, hvor flere borgere udtrykte bekymring over, at cyklisterne skulle krydse den trafikerede vej”.

”Så vi tog tilbage på kontorerne, ændrede linjeføringen og måtte se i øjnene, at det blev dyrere. Det gik udvalget heldigvis med til og på endnu et borgermøde bekræftede borgerne os i, at det var det rigtige. Og når jeg ser stien i nu, er jeg slet ikke i tvivl. Trafiksikkerheden er altafgørende, og stien skal jo ligge der i mange år. Den har været pengene værd, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man ved selvsyn og på egen cykel vil se og teste den nye sti, så er muligheden der nu hver eneste dag – men på mandag kl. 16 bliver det ekstra festligt, for da indvies stien officielt. Det foregår på Midtals Friskole i Helved, hvor der indledes med tale og snoreklip, inden stien prøves af med en cykeltur, der slutter tilbage på friskolen.

Her er har Sønderborg Kommune sørget for grillpølser, vand og øl, mens Midtals Friskoles støtteforening sørger for, at der kan købes kaffe og kage.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...