Nye kræfter skal bære Nordals Ferieresort videre

2. november 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Visionsgruppen på Nordals er færdig med de opgaver, som den havde påtaget sig og nu er det Udviklingsselskabet Nordals Ferieresort, der skal udvikle en masterplan og en forretningsplan – og også finde investorer, der har mod på at lave og drive ferieresortet.

Udviklingsselskabet skal have en bestyrelse på otte personer.

De to af dem bliver indstillet af Bitten og Mads Clausen Holding Nordborg A/S, Linak indstiller også to bestyrelsesmedlemmer og så har byrådet sat navn på tre personer, der skal sidde med ved bordet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådet bestemte onsdag, at den til hver en tid siddende borgmester skal med ved bordet. Den såkaldte mindretalsgruppe, altså Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har sagt, at Venstres Peter Hansen skal med på holdet og flertalsgruppen sender formanden for erhvervsudvalget, konservative Ole W. Stenshøj, til møderne på Nordals.

Den første formand for bestyrelsen bliver Kjeld Kückelhan, der var med i Visionsgruppen.

Bestyrelsen i udviklingsselskabet vælges for fire år. Men den første bestyrelses mandat rækker blot til den 1. januar 2018, så det fremadrettet er muligt at følge byrådsperioderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er valg til byrådet i november 2017.

3. oktober 2024 Erhverv, Sønderborg

Alsik kåret som Danmarks bedste luksushotel

3. oktober 2024 Erhverv

Prisen som Danmarks bedste luksushotel er for andet år i træk tilfaldet Alsik Hotel & Spa og har dermed cementeret sin position som et af Danmarks førende hoteller ved at blive kåret som Danmarks bedste luksushotel ved årets Danish Travel Awards. Hotellet, der i maj fejrede 5-års fødselsdag, var fra starten tænkt som et hotel […]

Læs mere...