Nytårskoncert i Alsion med Slyngelorkestret

26. december 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Promenadeorkestret Lauseniana, som også er kendt som Slyngelorkestret, har i mere end 50 år stået for at sprede musikglæde. Orkestret er kendt for sine store nytårskoncerter, der spilles hvert år i januar måned.

Den 18. januar klokken 15 spiller orkestret i Alsion.

Ved nytårskoncerterne i 2020 har Slyngelorkestret ikke bare èn, men hele to solister: Julie MeeRa Albertsen og Jonathan Koppel, skriver Y’s Mens Club, som står bag koncerten.

Julie MeeRa Albertsen er uddannet ved Operaakademiet, og i december 2019 kan Julie opleves som solist ved en række julekoncerter i samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester under ledelse af den norske violinist Bjarte Eike.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jonathan Koppel afsluttede sin uddannelse i sang fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2016 og har fortsat sine videre studier hos de internationalt anerkendte sangere Reinaldo Macias og Helena Kaupóva. Han giver jævnligt koncerter med alt fra lieder, italienske canzoni, opera og operette.

Du kan købe billet HER på LINKET

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...