Alle dem, der har sikret sig en billet til Ørkenens Sønner lørdag og søndag kan virkeligt glæde sig til en forrygende morsom oplevelse, hvor de kommer til at se ind i det sparsomme skær fra en gammel hornlygte og begive sig ind på håbløshedens kirkegård, hvor de hører Dracula synge, at han får det skidt, når solen skinner og de får senere nogle indtryk af, hvordan det det går, når man pludselig er alene med kontorpigen i kopirummet.
Og skeletterne fortsætter med at vælte frem.
Og alt det med sexchikane går de muntre herrer radikalt til og der kommer en herlig sang om, hvordan det er, når man tænder på bøsser i sutsko.
Menneskekroppen bliver også et emne – og det er jo fantastisk, hvad vi kan udsætte den for: Plastickirugi, anusblegning og stangtennis.
Ørkenens Sønner får også vendt en del tanker om det livsbekræftende job, som bedemænd har. De har nemlig grund til at feste, når der er nogen, der dør.
“Men da min bil var til syn, så var de lige ved at opdage, det er en rustvogn”, sagde en af sønnerne.
“Ved jernbaneoverskæringen blev jeg forsinket af et langsomt ligtog”, sagde en anden.
Asger Reher, Niels Olsen, Henrik Koefoed og Søren Pilmark er de sammentømrede logebrødre: Ørkenens Sønner.