Øv: Aabenraa gør det meste bedre end Sønderborg

3. september 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler
Sønderborg har mistet kasernen og Sygeplejeskolen flytter til Aabenraa. Ind imellem læser vi, at det er Carl Holst, der flytter alt til netop den by – og her er DIs måling på erhvervsklimaet hos “konkurrenten”.

DI skriver:

Aabenraa er rutsjet 11 pladser ned og lander på en 39. plads i Dansk Industris landsdækkende undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2014. Selv om det er Aabenraas laveste placering i de fem år, undersøgelsen har været lavet, kan kommunen stadig kalde sig den mest erhvervsvenlige i Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det nye akutsygehus i det mere erhvervsvenlige Aabenraa.

Det nye akutsygehus i det mere erhvervsvenlige Aabenraa.

De bedste placeringer er i kategorierne ’Skatter, afgifter og gebyrer’, hvor Aabenraa dog falder med ti pladser, og i ’Fysisk planlægning’, hvor kommunen ligger på en 30. plads efterfulgt af en overordnet vurdering af erhvervsvenligheden, hvor Aabenraa ligger på en 42. plads og altså er i den bedste halvdel.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Kommunen har allerede gennemført en del initiativer for at forbedre erhvervsvenligheden, eksempelvis er der udstykket nye erhvervsgrunde nær motorvejen, og der er blevet oprettet en erhvervspilotordning, der skal sikre virksomhederne et godt samarbejde med kommunen. Men det har ikke været nok til for alvor at påvirke det store billede, og det går selvfølgelig den forkerte vej, når Aabenraa Kommune rutsjer ned ad listen. Derfor håber jeg, at kommunen vil fortsætte sit arbejde med at gøre det attraktivt at drive virksomhed i Aabenraa, siger formand for DI Sønderjylland Erling Duus.Virksomhederne er især bekymrede over, at de ikke kan skaffe kvalificerede medarbejdere, og i kategorien ’Arbejdskraft’ ligger kommunen på en 70. plads, som er den laveste placering i denne kategori nogensinde.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det er helt afgørende, at kommunen og virksomhederne samarbejder om at løse udfordringen. Desværre er det her en udvikling, vi ser i hele Sønderjylland, og hvis man ikke kan skaffe de rette medarbejdere, bliver man jo tvunget til at flytte arbejdspladserne uden for Aabenraa Kommune. Det vil have store konsekvenser for beskæftigelsen og dermed også for velfærden i kommunen. Virksomhederne gav udtryk for det samme i sidste års Lokalt Erhvervsklima, og det ærgrer mig, at der ikke er sket en forbedring. Der er virkeligt behov for, at kommunen tager problemstillingen alvorligt og sætter ind her, siger Erling Duus.Det største fald er i kategorien ’Kommunal sagsbehandling’, hvor kommunen falder fra en femteplads sidste år til plads nummer 49 i år.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det er et drastisk fald, og jeg ved, at kommunen planlægger at øge sit fokus på effektiv offentlig forvaltning. Forhåbentligt vil det gøre virksomhedernes dagligdag lettere, så de ikke unødigt skal bokse med eksempelvis byggesager, miljøsager og sygedagpengesager. Resultatet afspejler i hvert fald, at der er behov for at få analyseret, hvad det store fald skyldes, siger Erling Duus.

Skemaet fra målingen i Aabenraa er HER
20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...