OJ Electronic: Hellere hente tyske ingeniører end snuppe naboens

8. juni 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

En af Sønderborgs store elektronikorienterede virksomheder, OJ Electronics, planlægger nu et samarbejde med Fachhochschule i Flensborg, Kiel og Heide. Det sker i et forsøg på at rekruttere nye medarbejdere. Specielt ingeniører er en mangelvare.

Samtidig siger virksomheden nej til at bruge headhuntere til at prikke mulige kandidater til ledige stillinger hos andre virksomheder i Sønderborg-området. Det er jo kun med til at skabe problemer for andre. Det ønsker OJ Electronics ikke at bidrage til.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Grænsen er jo kun en streg i sandet, som nyuddannede tyskere let kan overskride. I Danmark er vi klar med faste stillinger til nyuddannede. I Tyskland har man andre traditioner, hvor de typisk først skal være vikarer og løst tilknyttet, før de kan få en fast stilling”, siger adm. direktør Erik Damsgaard i en pressemeddelelse.

Syddanmark er mulighedernes land

Undersøgelser foretaget af bureauet Index Advertsdata viser, at jobmarkedet i specielt Syddanmark er inde i en positiv udvikling. Antallet af ledige jobs er steget med syv procent, mens antallet på Sjælland og i Københavnsområdet er faldet med 13-14 procent.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er i Syddanmark, mulighederne er til stede, men vi mangler ansøgere. I OJ Electronics har vi en udviklingsafdeling, der udgør knap 25 procent af det samlede antal funktionærer. Vi har valgt at have udvikling og produktion tæt forbundet. Det sikrer, at vi udvikler noget, der også kan produceres. Det giver en spændende hverdag for alle”, siger Erik Damsgaard.

I OJ Electronics er der i øjeblikket fem ledige stillinger heraf er to nyoprettede. Kravet til de tyskere, der søger stillingerne, er, at de kan engelsk og er interesseret i at lære dansk.

Artiklen fortsætter under annoncen

I bestræbelserne på at besætte de ledige stillinger opfordrer virksomheden sine medarbejdere til at overveje, om de ønsker nye jobmuligheder. Gør de det, er de meget velkomne til at søge til andre afdelinger, og på den måde videreudvikle sig. Denne form for omorganisering har allerede vist sig at være en succes.

“Vi har de ledere, vi skal have, men er der medarbejdere, som på sigt gerne vil være ledere i en projektorganisation som vor, ser vi positivt på det og tager en drøftelse af karrieremulighederne. De interne medarbejdere kender jo den kultur, vi har”, siger Erik Damsgaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover at ville ansætte nyuddannede fra de tre tyske uddannelsesinstitutioner, tilbyder OJ Electronics også studerende på sidste semester praktikophold i Sønderborg for på den måde at spotte talenterne, inden de rent faktisk er uddannet.

Antallet af praktikpladser er øget fra to til seks.

 

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...