OJ Electronic lavede et overskud på 27 millioner kroner

9. juli 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

OJ Electronics kom ud af regnskabsåret 2018/19 med et overskud på 27 millioner kroner ud af en omsætning på 327 millioner.

Virksomheden har en ambition om at vokse med 10 procent om året og tjene 10 procent.

”Årets vækst på 1 procent skal ses i sammenhæng med en knap 19 procent vækst sidste år, hvor lagrene hos kunderne blev fyldt godt op, hvilket har medført en tilsvarende lavere vækst i år. Betragter man den gennemsnitlige vækst de sidste 3 år, ligger vi på 8,5 procent; Vi tror på ambitionen om 10 procent”, fortæller adm. direktør for OJ Electronics, Erik Damsgaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Bundlinjen har til gengæld leveret de 10 procent, og det forventer vi også at fortsætte med”, uddyber Erik Damsgaard.

Omfattende investeringer i forskning og udvikling Virksomheden har investeret 45 millioner kroner i R&D-aktiviteter i regnskabsåret.

”Det er mange penge, ja, men der er balance mellem investeringerne og vores fortsatte vækst. OJ Electronics har den position, vi har i dag, fordi vi netop investerer i teknologi og nye produkter. Fremtiden er digital – også inden for styringer til varme- og ventilationssystemer, og takket være vores udviklingsarbejde har vi har allerede haft held til at placere os i spidsen af den omstilling”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klar strategi for fremtiden OJ Electronics har fastlagt en klar strategi for de næste tre år, inklusiv en skærpet mission og vision. Visionen er, at OJ Electronics vil vinde kundernes næste generation af styring igennem produktlederskab, kvalitetsfokus og et tæt og integreret samarbejde med nøglekunder. Det centrale i strategien er, udviklingen fra at være hardware leverandør til at blive en løsningsudbyder inklusive digitale services. Missionen er blevet skærpet til ’Improving the climate – always’, for at understrege forbedring af indendørsklimaet, verdensmiljøet – igennem energibesparende styring og samarbejdsklimaet med nøglekunderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vækst og digitalisering skaber behov for dygtige ingeniører.

”For at kunne indfri de strategiske målsætninger, vil der løbende blive behov for dygtige ingeniører de kommende år. Vi arbejder på at skabe de bedste rammer for vores erfarne ingeniører og for de nye og unge generationer, som skal med på rejsen. Vi er især opmærksomme på at skabe et arbejdsmiljø og en ledelse, der tager højde for generationsforskellen og den løbende internationalisering af vores teaams”, siger Erik Damsgaard.