OJ Electronics fejrer to år uden arbejdsulykker

26. september 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

OJ Electronics i Sønderborg nåede den 12. september en milepæl:

Hele to år uden ulykker på arbejdspladsen.

”Uheld og ulykker kan ske på alle arbejdspladser – vi er jo kun mennesker”, siger Brain Østergaard, formand for OJ Electronics’ arbejdsmiljøorganisation,

”Men på produktionsarbejdspladser som vores kan ulykker være ganske alvorlige. Vi arbejder jo med maskiner, som man skal have respekt for. Derfor har vi gjort meget for at sikre, at vores medarbejdere passer godt på sig selv”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kampagner får sikkerheden ind i hverdagen

Brian Østergaard fortsætter:

”Både vores arbejdsmiljøorganisation og OJs medarbejdere har gjort et fantastisk arbejde for at sikre, at OJ nu kan fejre 2 år uden ulykker med fravær til følge. Arbejdsmiljøorganisationen har gennemført en række kampagner – blandt andet om ergonomi og snubleulykker – og sørger for, at alle nye medarbejdere, både fastansatte og vikarer, bliver grundigt orienterede om arbejdssikkerhed”.

Medarbejderne har taget budskabet til sig

Artiklen fortsætter under annoncen

”Men kampagner virker jo kun, når folk tager dem til sig – og her er det en stor glæde at se, hvordan alle medarbejdere hos OJ er meget opmærksomme på sikkerheden”, fortsætter Brian Østergaard.

”Vi kan se, at det er de små detaljer, der giver det gode resultat og får tingene til at nå ind under huden. Dermed bliver arbejdsmiljø og sikkerhed nemlig ikke bare noget, man taler om én gang om året – det bliver en indarbejdet del af hverdagen. Så det tætte samarbejde mellem AMO og medarbejdere har givet pote for os”, siger Brian Østergaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Virksomheden fejrede de to ulykkesfri år med et arrangement for alle medarbejdere

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...