Onsdagens politi-aktion: 26-årig med skarpladt pistol er anholdt

29. juni 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Syd- og Sønderjyllands Politi lavede onsdag en række ransagninger i blandt andet Nørager, Ringbakken og Kærvej i Sønderborg.

Indsatsen skete på baggrund af intensiv efterforskning af en konflikt mellem nogle personer i Sønderborg. Der har igennem knap et år været flere skudepisoder i sammenhæng med konflikten, skriver Politiet i en pressemeddelelse.

I forbindelse med aktionen blev der anholdt en 26-årig mand, som havde en skarpladt revolver på sig.

Manden vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg. Anklagemyndigheden vil af hensyn til den videre efterforskning anmode om lukkede døre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ransagning og anholdelse blev foretaget af Syd- og Sønderjyllands Politis egne politifolk, der er særligt uddannede til den type opgaver.

Politi har i øjeblikket ikke yderligere informationer i sagen.

7. juni 2026 Uncategorized

Sønderjyske retter skal sætte Sønderborg på landkortet

7. juni 2026 Uncategorized

‘Smag på Sønderjylland’ skal samle lokale råvarer, egnsretter og madoplevelser. Pressefoto Sønderjyske retter, lokale råvarer og kokke fra den danske madscene skal være med til at sætte Sønderborg tydeligere på landkortet som madby, når ‘Smag på Sønderjylland’ efter planen bliver afholdt for første gang i oktober 2026. Kultur-, Handel- og Turismeudvalget i Sønderborg Kommune har […]

Læs mere...