Oprettelsen af små selvstyrende teams har løftet medarbejdertrivslen i hjemmeplejen

Marianne Krarup. Foto: Ole Kæhler
Marianne Krarup. Foto: Ole Kæhler
8. marts 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Arbejdsgangen i hjemmeplejen er ændret og det har givet større arbejdsglæde samtidig med, at det også er bedre for de borgere, der får besøg ag hjemmeplejen og hjemmesygeplejen..

“Hjemmeplejen er delt op i teams, hvor der indgår sygeplejersker, sosu’er, en terapeut og ufaglærte og de planlægger selv arbejdsdagene”, siger Marianne Krarup, der er chef for både hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.

Om morgenen møder seks til otte medarbejdere ind – og et team består af 12 til 15 medarbejdere – og de er sammen om at tilrettelægge dagen. Når hele teamet ikke møder ind, så skyldes det, at nogle har fri og andre har aftenvagter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det gode ved teams er, at medarbejderne lærer hinanden rigtigt godt at kende og det er også godt for borgerne, som kender de medarbejdere, der kommer ind ad deres dør. Desuden skal borgerne ikke fortælle, hvad det er, de plejer at få hjælp til og de skal heller ikke fortælle, hvor forskellige ting ligger”, siger Marianne Krarup til SønderborgNYT. Lige så vigtigt er det, at det er mere trygt for borgerne, når de får besøg af medarbejdere, som de kender.

I hjemmeplejen og hjemmesygeplejen er det okay at lave fejl.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er det så længe, medarbejderne fortæller, når de laver fejl, fordi det er på den måde, vi lærer af dem”, siger lederen.

“Sygeplejersker, sosu’er og ufaglærte lærer af hinanden og vi holder vores fokus på borgerne”, siger hun.

Trivslen er vigtig

Hun fortæller videre, at opdelingen i teams netop skulle øge medarbejdertrivslen, så sosu’erne ikke siger op.

“Men det er stadig svært at rekruttere nye og derfor er det sådan, at vi beder borgerne om selv at gøre mere. Et af de tiltag er oprettelsen af borgerklinikker, hvor de borgere, som selv kan komme og blive behandlet, også skal gøre det. Hjemmesygeplejen besøger dem, der ikke kan”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hjemmeplejen er også begyndt at spørge borgerne, hvad de har brug for at få hjælp til i dag, når de kommer ind i hjemmet. Tidligere kørte alting efter skemaer. Det giver mere livsglæde hos borgerne, når vi eksempelvis hjælper med at vinde garn og så udskyder gulvvasken til næste gang”, siger Marianne Krarup.

“Vi gør os umage med at have fokus på borgernes livskvalitet og vi lærer, hvad der er vigtigt for den enkelte. Vi har også fokus på borgerens ressourcer og spørger, hvad han eller hun selv kan – og så hjælper vi med resten”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Marianne Krarup fortæller videre, at livet kan blive meget bedre for mange ældre, hvis der var nogle mennesker – det kan være pårørende eller naboer – som besøgte dem og måske gik med en tur i skoven, sad og fortalte gode historier eller noget helt andet, som den enkelte ældre er glad for.

“Selvom det er vigtigt, så er det ikke en opgave, der ligger hos kommunen”, siger hun