Optimismen blomster i Børne- og Uddannelsesforvaltningen

22. januar 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der har været alvorlige problemer på en af afdelingerne på Alssund Børne- og Ungdomscenter og også i Børn og Familie-afdelingen, hvor sagsbehandlerne sidder. Opgaven med at få styr på tingene blev lagt i hænderne på den dengang ret nye direktør Carsten Lund, der tog fat i tingene sidste sommer.

Direktør Carsten Lund er kommet gennem en lang proces i Børne- og Uddannelsesforvaltningen Foto: Sønderborg Kommune

Direktør Carsten Lund er kommet gennem en lang proces med kulturen i forvaltningen Foto: Sønderborg Kommune

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er ikke helt i mål endnu, men vi er kommet rigtigt langt”, siger Carsten Lund til SønderborgNYT. Han forklarer, at den lange proces har ført nogle aha-oplevelser med sig. Og de betyder, der skal laves yderligere forbedringer på de enkelte områder.

Både medarbejderrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant indskyder, at sygefraværet i forvaltningen er faldet nævneværdigt. Og det er i sig selv en indikator på, at der er forbedringer.

Det var galt

At det var galt på Alssund- Børne- og Ungdomscenter var slået fast med syvtommersøm af Socialtilsyn Syd og i Børn og Familie-afdelingen havde Arbejdstilsynet vendt tommelfingeren nedad.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I sommer sagde jeg til SønderborgNYT, jeg ville have gennemgået hele Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Det gav ligesom ikke mening bare at undersøge en enkelt gren af træet. Jeg sagde også, jeg ville have, at mine medarbejdere skulle møde glade på job og gå glade hjem”, siger Carsten Lund. Han fik opbakning fra sit politiske udvalg og også fra byrådet.

“Opbakningen gjorde, vi kunne hyre ekstra personale ind, så vi kunne få sagsbunkerne gjort mindre. I dag sidder en sagsbehandler med 30-35 sager og det er rimeligt”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Julen var deadline

Til byrådet havde en optimistisk Carsten Lund sagt, han gerne ville have arbejdsro frem til jul – og så ville alt i hans forvaltning køre på skinner.deadline

“Og der var jeg for optimistisk. Faktisk havde jeg regnet med, at alt var på plads i løbet af et par måneder. Jeg kunne ikke se, hvorfor det skulle vare længere”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er det ikke sådan, at man bare fortæller sine ansatte, hvad de skal gøre anderledes og så virker det.

“Forestil dig, du står på en bjergtop og ser 100 mand, der er på vej op. De går ikke den lige og nemme vej allesammen og når det undrer dig, så er det kun fordi kender vejen og står på toppen af bjerget og har overblik. De har de 100 mand ikke”, siger Carsten Lund. Hvert enkelt menneske ser verden derfra, hvor han eller hun står. Vi opfatter virkeligheden forskelligt.

Og Børn- og Uddannelsesudvalget er der flere mennesker inde over hver enkelt sag. Nogle ansatte har fokus på at gøre nogle ting klar til den næste og de ser ikke slutresultatet. Det gør, at de ikke altid vælger de løsninger, der lettest fører til en afslutning på sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan måske ændres ved at sætte medarbejderne tættere sammen, så de allesammen kan se hele vejen, altså processen, opdage helheden og arbejde hen mod samme mål.

Alle under samme tag

“Det er bedst for alle, hvis vi  sidder under samme tag, så Børn og Familie er flyttet ind i Jyllandsgade og det samme gør medarbejderne i Ullerup. Vi lader ikke bygningen i Ullerup stå tom, men bruger den til nogle mere borgerrettede funktioner”, siger Carsten Lund.

Siden sommer er der ikke sat nye initiativer i gang hos Børne- og Uddannelsesforvaltningen.

“Vi skulle først have styr på de skibe, vi allerede havde i søen. Men nu er der plads til nye tiltag, så jeg er meget positiv, når det gælder fremtiden”, siger direktøren.

Det gjorde vi

imagesTidligere har medarbejdere haft det indtryk, at man ikke skulle sige sin nærmeste leder eller andre højere oppe i systemet imod eller komme med nogen form for kritik, hvis man ville beholde sit job.

“Men nu har vi snakket med medarbejderne om, hvordan de har det med at være her og hvad de mener, der skal ændres. Det er nu sådan, at enhver medarbejder kan gå ind til sin leder – eller til Marianne Helms eller jeg selv – når de har ideer til forbedringer eller forslag til en anden måde at behandle en sag på”, siger Carsten Lund.

“Og der er lyttet til medarbejderne, så stemningen i Jyllandsgade er blevet meget bedre”, siger  medarbejderrepræsentant Stine Pekruhn til SønderborgNYT.

“Man mærker, at medarbejderne tror på fremtiden”, siger arbejdsmiljørepræsentant Lisbeth Lintrup og bekræfter sin kollega i, at der bliver knoklet igennem hver eneste dag.

“Men i god stemning”, siger de.

Tak til medarbejderne

“Det er vigtigt for mig at sige tak til medarbejderne, der har taget de åbne døres politik til sig. Nu kan de trygt komme med forslag og kritik, så vi i ledelsen ved, hvad vi skal holde øje med”, siger Carsten Lund.ældre

Siden sommer har der været en styregruppe, hvor ledelsespersonale og andre har siddet. Carsten Lund har ikke selv været en del af den, men har fulgt arbejdet tæt.

“Styregruppen beholder vi indtil påske. Så tror jeg, at alt er helt på plads. Også Alssund Børne- og Ungdomscenter, hvor der skal kigges på de funktioner, der er på stedet. Skal de allesammen være der eller skal der noget andet til. Det skal vi spørge os selv om – og så finde svaret”, siger Carsten Lund.

Arbejdstilsynet har endnu ikke reageret på den rapport, som det eksterne konsulentfirma og Sønderborg Kommune har sendt ind lige omkring jul. Men den ventes at komme indenfor ganske kort tid.

 

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...