Otte nye ZEROboligudlejere

15. maj 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Træk fra vinduerne og høje varmeregninger bliver der fremover sat fokus på hos otte boligudlejere i Sønderborg-området der nu kan kalde sig ZEROboligudlejere. De nye ZEROboligudlejere ønsker at sætte mere fokus på fremtidssikring af deres udlejningsejendomme med energioptimering.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er et stort potentiale for energibesparelser i de fleste udlejningsejendomme, fordi det er gamle bygninger og mange af dem, er aldrig blevet energioptimeret.

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye ZEROboligudlejere har deltaget i to kursusmoduler, der har optimeret udlejernes kompetencer indenfor energibesparende tiltag, de økonomiske aspekter, kommunens rolle og god inddragelse af lejerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi vil som udlejere gerne bakke op om at Sønderborg-områdets boligmasse bliver løftet op i energiklasse. Hovedsageligt for at sikre værdien af vores udlejningsejendomme for at få en bedre forretning ud af det. Jeg har allerede hulmursisoleret og istandsat nogle af mine ejendomme, men jeg har helt sikkert planer om, at alle mine ejendomme i fremtiden skal være up-to-date i forhold til energi” fortæller udlejer Torben Hansen, der har deltaget i de to udlejer-moduler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Energirenovering af udlejningsejendomme er en større udfordring end energioptimering af almindelige enfamiliehuse. Hvis en boligejer energirenoverer sit hus, får han både bedre komfort i boligen, og en lavere energiregning. Men hvis udlejeren energioptimerer sin udlejningsejendom, får han ingenting ud af det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det handler derfor om, at tænke lidt ud af boksen og på den måde tiltrække de stabile lejere, og sørge for, at ejendommen ikke taber værdi.

Når du energirenoverer dine ejendomme, bliver de mere attraktive for lejerne, fordi de får bedre komfort og lavere omkostninger til el, vand og varme.

Klimakloge istandsættelser er med til at fremtidssikre din investering. Både i form af bedre komfort, mere tilfredse lejere og en øget ejendomsværdi, hvis du en dag vil sælge.

– Det bliver vigtigere og vigtigere, at udlejningsejendommenes standard hæves. I en salgssituation kigges der i høj grad på ejendommens stand, og det afspejles selvfølgelig i prisen, siger Jytte Aaen, som har fingeren på pulsen idet hun er erhvervsmægler og handler med udlejningsejendomme.

De nye ZEROboligudlejere:

Allan Horne

Bernt F. Knudsen

Claus H. Østergaard

Jytte Aaen

Martin R. Jørgensen

Søren Brodersen

Torben Busch Jensen

Torben Hansen