Outdoor i Centrum starter årets udendørsaktiviteter med en vandretur Kegnæs rundt på ca 23-25 km, som starter nede ved Drejet på parkerings pladsen søndag kl 0900.
Turen er rimelig krævende og foregår på terræn med sand, sten, grus – langs stranden – og asfalt ,meget og vil foregå i rask tempo, skriver Outdoor i Centrum.
Vi vil opleve Kegnæs, som man nok ikke har set før,og blandt andet komme forbi den største strandsten i Sønderjylland.
Undervejs vil der være et par pauser hvor vi laver kaffe til jer og til middag bliver der lavet suppe over gasblus.
Vi afslutter dagen med en øl/vand på Drejet igen ved ca 15 30 tiden og får lige snakket om dagens forløb.
Pakkeliste til dagen
Goretexstøvler eller andre vandrestøvler -vigtigt pga det terræn vi bevæger os i og ingen i sko den dag pga sikkerhed
Beklædning varmt og med flere lag, så vi kan justere det i løbet af dagen. Vandtæt jakke og varm hue.
Rygsæk ca 30 L
Kop til kaffe
Ske til suppen.
Lommekniv.
Wc papir
Drikke dunk
Ca 1,5 L vand ( vigtigt)
Vi starter på Drejet med kaffe fra Café Kisling og intro kl 09 00.
Prisen for turen
Turen koster 200 kr pr person og inkluderer følgende.
Guidet vandretur
Outdoor i Centrums egen specielle gullaschsuppe
Energibar
Kaffe fra Café Kisling
Øl eller vand ved afslutning
Mulighed for at vinde et gavekort til Outdoor i centrum på 1000 kr – der trækkes lod blandt alle deltagere.
Max deltagerantal er 35
Tilmelding
Hvis du vil med på turen, så kan du sende 200 kroner til 2941 1220 – husk at skrive dit navn – eller du kan henvende dig i Outdoor i Centrum i Perlegade i Sønderborg.