Outdoor i Centrum: Tag overtøjet på og brug juledagene på ture i naturen

25. december 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Juledag – og den bliver uden julefrokoster og familie-kom-sammen, fordi vi skal passe på os selv og hinanden.

“Og så synes jeg, man skal gå nogle lange ture på for eksempel Alssundstien eller stien ved Nybbøl Nor”, siger Peter Uwe Hansen fra Ourdoor i Centrum.

Han nyder selv at tage på vandreture på Als og omegn – og han fortæller, at er man klædt rigtigt på, så er det ret skønt at bevæge sig rundt i naturen.

“Det er vigtigt med uld-undertøj og en varm trøje. Uden på det skal man have en vandtæt jakke og så en hue på hovedet”, siger Peter Uwe Hansen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Gode vandrestøvler og vandrebukser er et plus”.

Peter Uwe Hansen fortæller videre, at man skal have en lille rygsæk med.

“I den kan man have lidt at spise og en god thermokande med kaffe”.

Bliver du vild med vandreture

Hvis du bliver grebet af at gå lange ture, så skal du overveje at investere i forskelligt udstyr, som er godt at have.

“Det kan være en gryde og et gasblus, så der kan varmes mad på turen – og det kan også være et telt og en sovepose, så turen kan strække sig over flere dage”, siger Peter Uwe Hansen og lover, at der efter nytår vil være masser af gode tilbud på friluftsudstyr på Outdoor i Centrums hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen