På søndag kan børn pynte cupcakes i Borgen sammen med Marianne Bjerring

6. februar 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På søndag mellem klokken 11 og 13 kan der pyntes cupcakes i Borgen.

”Vi har inviteret Marianne Bjerring, der deltog i sidste sæson af Den Store Bagedyst, til at komme en tur i Borgen og hun har lovet at tage rigtigt mange cupcakes med, som vi inviterer børn til at pynte sammen med Marianne. Alle de der så Marianne Bjerring på tv ved, at det med garanti bliver festligt, for der er ikke langt imellem at hun slår en festlig latter op, og får noget skønt ud af selv en mislykket kage”, siger Flemming Enghave fra Borgen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det kan blive en festlig start på vinterferien for dem, der deltager og mon ikke at forældrene kan få tid til at udveksle et enkelt godt bageråd mens børnene hygger sig med at pynte kager. Det hele foregår på den øverste etage mellem Skoringen og Deichmann Sko, og vi tager 12 børn ad gangen ind til arrangementet, så der må regnes med lidt ventetid hvis der er mange der deltagere”.