Park by Mens Cut: Skal du også donere en gave til kræftramte unge?

20. oktober 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I de seneste uger har Lena Krag Schmidt fra Park by Mens Cut haft travlt med at sætte scenen, så alting klapper, når der lørdag kommer 28 unge mellem 13 og 20 år, der er, eller har været, ramt af kæft.

“En række butikker og virksomheder har doneret til arrangementet, som kommer til at foregå i Park by Mens Cut”, siger Lena Krag Schmidt til SønderborgNYT.

“Hvis der er flere butikker, der gerne vil give de 28 teenagere en gave, så skal de endelig kontakte mig”, siger hun videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

På lørdag kommer de unge mennesker i en bus, som Als Maskinfabrik har betalt og efter at de har spist en sandwich som Hr. Jessen kommer og giver dem og skyllet den ned med saft fra Visselulles Vinbar, så bliver flokken delt i to.

“Vi kan have fjorten ad gangen, når de skal have ordnet hår af Park by Mens Cut-frisører fra salonen i Sønderborg, Herning, Vejle, Kolding Fredericia og Park by Holk”, siger Lena Krag Schmidt. Drengene får også mulighed for en ansigtsbehandling i Klinik Lehmann og for at få personalet fra Jacob Nielsensen Guld & Sølv til at skyder hul i ørerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Andre glade givere

Mens de unge er i salonen, kan de lytte til musik, som leveres af DJ’en Mathias.

Der er donationer fra Kær Teltudlejning, Johns Auto, Fodklinikken hos Bente, Smykker fra Lykke og Skogalleriet giver de unge hver en nøglering.

Park-salonerne giver de unge hver en mulepose plus et produkt og Matas leverer også med en gave til hver.

Optiker Thordsen donerer solbriller til 11 drenge, Wohlenberg giver slik og fra Tøjbutikken Schlott er der en Mojn-t-shirt til hver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mette de Fine Licht kommer med en bog: ’Viljepigen – for ung til kræft’ og Byens Brødhus kommer med kage.

Jonna og Henning Hedegaard Jessen donerer tøj for 8000 kroner og Bog og Idé i Perlegade har fundet en stak spil.

Helsam kommer med en energibar og en vand og der kommer gaver fra Soya.

Aase Nyegaard fra Augustenborg har givet 1000 kroner til arrangementet.

Når håret er sat og ansigterne rettet til, så skal de unge mennesker på besøg i Brøggeriet, hvor der bydes på kyllinge- eller okseburger, inden bussen igen fragter dem alle til Marina Fiskenæs, hvor de unge holder weekend sammen.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...