Partnerjobordningen virker

3. april 2019 Erhverv

Med afsæt i gode erfaringer fra et sønderjysk samarbejde, fortsætter Sønderborg Kommune indsatsen med at få medfølgende partnere i job.

PartnerJob-konsulenten vejleder og åbner døre hos lokale virksomheder i forbindelse med jobsamtaler til medfølgende partnere, hvoraf flere er kommet i job. Cirka 30 medfølgende ægtefæller er i dag tilknyttet ordningen i Sønderborg-området og der kommer løbende flere til samt virksomheder, som vil samarbejde om jobåbninger og har interesse i ansættelse af en medfølgende partner.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi ved, at det er vigtigt, at de medfølgende ægtefæller kommer i job, idet det er med til at sikre, at tilflyttere fastholdes i området”, siger formanden for erhvervsudvalget, Gerhard Bertelsen i en pressemeddelelse.

Derfor er der fokus på, at nye tilflyttere og lokale virksomheder finder og drager nytte af hinanden.

PartnerJob-konsulenten hjælper blandt andet med information om Sønderborg-områdets arbejdsmarked, danskkurser, netværk, cv-skrivning og job- og praktikansøgning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ordningen har tidligere været forankret i Udviklingsråd Sønderjylland, som har skaffet relevant arbejde eller praktik til tæt på 70 procent af de jobparate, medfølgende ægtefæller.

Interesserede virksomheder kan henvende sig til Margriet Pless Jansen på 88 72 71 70, partnerjob@sonderborg.dk

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
27. marts 2023 Politik, Sønderborg

Tidligere overvismand tegner et billede af SVM-regerings politi

27. marts 2023 Politik

Mandag den 3. april kommer tidligere formand for det økonomiske råd, professor Christen Sørensen, til MultiKulturhuset i Sønderborg. Den tidligere overvismand vil på et møde, som finder sted i tidsrummet 16:00-18:00, tegne et billede af SVM-regeringens politik – set i lyset af den styrke, de udfordringer og de problemer den danske økonomi står overfor i […]

Læs mere...