Per Lachenmeier, der sammen med Hannemann Engineering, har EasyRobotics i Sønderborg går stille rundt og smiler i den her tid. Dels har han lige været i Rio og opleve OL på nærmeste hold og så glæder han sig over, at hans opfindelse, en såkaldt ProFeeder, har adskillige anvendelsesmulighder, der især vil kunne bruges i små og mellemstore virksomheder.
“Vi har travlt med lige at finpudse og justere detaljerne, så den kører helt perfekt på mandag, hvor den skal med på elektronicmessen E16 i Odense Congress Center på mandag og derfra skal den videre til Elektronicmesse i Brøndby”, siger Per Lachenmeier og fortæller, at ProFeederen er udviklet i samarbejde med Hannemann Engineering, Trimatic i Nordborg og CIM.AS.
Der er lavet flere udgaver af ProFeeder – og derfor er det muligt at starte på automatisering af en produktion med et skridt ad gangen. På billedet løfter Profeederen emner hen foran et kamera, der ser efter fejl på emnet, som så enten kasseres eller stilles tilbage.
ProFeederen laver det kedelige
“Det synes jeg selv er en glimrende opgave, fordi den gør, at en medarbejder slipper for at stå og flytte flere tusinde ens ting frem og tilbage”, siger Per Lachenmeier til SønderborgNYT. En ProFeeder kan være det første skridt til lige så stille at få automatiseret hele produktionen.
“ProFeederen kan arbejde 24/7 og skulle den gå i stå, så får man en sms, så man kan reagere med det samme”, siger Per Lachenmeier og fortæller, at jo flere robotter vi får i gang herhjemme, des færre opgaver sender vi til udlandet.
“Når vi har produktionen herhjemme, så sparer vi penge på fragt og der er en række underleverandører, der får ordrer”, siger han. Altså er der masser af sidegevinster ved opfindelsen, der har været 18 måneder undervejs.
“Der er nogen, der har investeret i min idé, så jeg har haft mulighed for at få løn undervejs”, siger Per Lachenmeier, der brugte Sønderborg Iværksætter Service som base i de første mange måneder. Og selvfølgelig har han undervejs allieret sig med andre kloge hoveder, så tankerne ikke blev låst i en bestemt retning.
Du kan læse mere om den smarte robot HER