Brecklings Bogcafé: Pernille Juhl fortæller om sine sønderjyske romaner

29. oktober 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Allerede i skoletiden skrev Pernille Juhl romaner, men der var ikke rigtigt nogle forlag, der ville tage dem.

 

Det fortæller Pernille Juhl, som torsdag den 22. november kl. 19 besøger Brecklings Bogcafé på Hotel Comwell.

“Jeg er født i Sønderborg, men voksede op på Fyn, hvor jeg – blandt andre – havde en skolekammerat, der hedder Hugo Hein. En gang gav jeg hans far et manuskript og bad ham læse det”, siger Pernille Juhl.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hugos far hedder Piet Hein og han sagde, at jeg havde et skelet og ikke meget andet”, siger Pernille Juhl, der blev kemiingeniør og glemte alt om en forfatterkarriere.

En jul ændrede alt

“En jul kom lynet. Jeg skulle skrive en bog om min farfar og 1. Verdenskrig. Der var masser af materiale i familien”.

Hun gravede sig ned i alt materialet og satte sig også grundigt ind i, hvordan der var i Sønderjylland i tiden op til Den Store Krig.

“Der skete en fortyskning, hvor der skulle tales tysk. Det danske flag og vores sprog var forbudt i skolerne”, siger Pernille Juhl. I datidens historiebøger står der om Danmark, at det er et lille land mod nord, hvor hovedstaden hedder København – og ikke mere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og da 1. Verdenskrig var i gang, viste de tyske lærere på kort i skolerne, hvor den tyske hær sejrede”, siger hun.

Siden er det blevet til en række succesfulde udgivelse, som Pernille Juhl vil fortælle bogcafé-gæsterne om.

Meget interessant for sønderjyder

Det er ikke første gang, Pernille Juhl besøger Brecklings Bogcafé.

“Jeg synes, Pernille Juhl er en meget facinerende forfatter og hun mester at holde fast i det historiske i sine romaner, hvor hun fortæller om mennesker, der har levet i Sønderjylland. Er man bare lidt historie-interesseret er Pernille Juhls besøg spændende”, siger Allan Breckling til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle kalder sig ‘Bestsellerforfattere’ – og det er man, når man har solgt 3000 eksemplarer af en bog.

“Tja så det er jeg jo egentlig også, fordi ‘Vent på mig Marie’ er solgt i ca. 3500 eksemplarer, altså i papir. Underlig måde at evaluere det på – for salget af ebøger og lydbøger er mindst lige så stort”, siger Pernille Juhl.

Bestil plads og anretning

Vil du have en lille sønderjysk anretning inden foredraget, skal du komme kl. 18.

Prisen for anretning og foredrag er 200 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du vil høre foredraget – uden anretning – så skal du komme kl. 19.

Prisen er 125 kroner.

Billetten bestiller du ved at betale via MobilPay til 5240 6616 – husk at skrive navn i beskedfeltet.

Har du ikke MobilPay, kan du sende en mail til [email protected] eller ringe på 5240 6616 mellem 11 og 18.

Du kan også bestille din BILLET HER