Pilotprojekt kan betyde Swipbox skal stille 10.000 pakkebokse op

21. marts 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Danskerne bestiller pakker som aldrig før, og den forretning vil PostNord være en større del af. Derfor har de indledt et pilotprojekt med Swipbox og DHL, hvor de har sat 200 pakkebokse op i Kolding.

Projektet, der skal løbe de næste seks måneder, skal senere munde ud i et større landsdækkende netværk af bokse, som er døbt ‘Nærboks’. Formålet er at få pakkerne så tæt på danskerne som muligt., oplyser TV 2.

Hos SwipBox, der i forvejen har flere tusinde pakkebokse verden over og tidligere har været en skarp konkurrent til PostNord, regner administrerende direktør Allan Kaczmarek med, at der ved udgangen af 2020 er opsat omkring 10.000 pakkebokse i hele landet.

Artiklen fortsætter under annoncen

” Vi vil gerne sætte det antal bokse op, der er volumen til. Hvis der er volumen til mange pakker, så sætter vi mange bokse op. Hvis det bliver lidt færre, så justerer vi efter det, siger han og tilføjer, at det blandt andet er det, man skal lære fra pilotprojektet”, siger Allan Kaczmarek.