Pirater invaderer havnen med sværd og skumsprøjt

Kom helt tæt på – alle er velkomne ombord på skibet. Privatfoto

Kom helt tæt på – alle er velkomne ombord på skibet. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Sværd ramler sammen, kanoner brager, og pirater råber højt, når Sønderborg Havn bliver forvandlet til en piratlegeplads fyldt med larm, grin og skumsprøjt.  Fredag den 29. august 2025 sejler et ægte piratskib ind til kajen, og både børnehaver, skoleklasser og nysgerrige sjæle kan glæde sig til en oplevelse ud over det sædvanlige.

Publikum kan opleve to forestillinger fredag – klokken 11 for børnehaver og 0. klasser, og klokken 15:00, hvor alle børn, forældre og forbipasserende er velkomne. Søndag gentages succesen med to shows klokken 11:00 og klokken 15:00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er lagt op til en dag fyldt med sjove piratindslag. Når skibet lægger til, går showet i gang på kajen med skuespil, sjov og sværdkampe, og børn får chancen for at prøve kræfter med legetøjssværd.

Skibet holder åbent, så alle kan komme ombord og opleve et rigtigt piratskib indefra. Som prikken over i’et får børnene juice og diplomer – og måske et grin, når en pirat eller to ryger i vandet, helt efter planen.

Det er unge, der står bag arrangementet, og de har lagt kræfter i at give børn og unge en sjov dag. Det hele sker i samarbejde med Sønderborg Havn, der stiller kajplads og faciliteter til rådighed, oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Piraterne lægger til fredag den 29. august 2025 klokken 11 og 15 samt søndag den 31. august klokken 11 og 15 på Sønderborg Havn. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...