Søndag eftermiddag standsede politiet en bilist, en 21-årig mand fra Nordborg, på Rojumvej og en narkometertest gav udslag på hash.
“Bilisten var ikke helt tilfreds med situationen og det endte med at han både fornærmede og truede betjentene, hvilket er skrevet ind i sigtelsen”, siger politikommissær Thomas Berg.
Den 21-årige havde ikke kørekort – og det udløste også en sigtelse.
“Desuden er der en sigtelse på vej til bilens ejer, en 21-årig kvinde fra Sønderborg, som har låpnt sin bil ud til en person uden kørekort”.
En blodprøve afgør, om politiet fastholder sigtelsen for at køre påvirket.




















