Pokalfodbold på lørdag på Linak Arena i Guderup

24. juni 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

For første gang i klubbens mere end 100 årige historie er fodboldklubben fra Guderup, Egen Ungdoms- og Idrætsforening, det højest rangerende hold på Als. Klubben spiller i serie 1.

Klubben slog tirsdag Aabenraas Jyllandsseriehold ud af DBUs pokalturnering på hjemmebanen Linak Arena med cifrene 4-1, en flot og fortjent sejr, skriver fodboldklubben.

Næste runde i pokalturneringen er allerede på lørdag, hvor Danmarksserieholdet fra Kolding Boldklub kommer på besøg.

Kampen spilles kl 14 på Linak Arena.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er 7. runde i pokalturneringen.

Sidste år nåede Egen at møde superligaklubben fra Vendsyssel i en kamp med over 1250 tilskuere.

Skal den lille klub på Als også i år komme i selskab med divisionsklubben skal kampen mod Kolding Boldklub på lørdag også vindes. For i næste runde kommer divisionsklubberne også ind i turneringen.

Holdets træner, Martin Prokopek, håber på, at hele byen – og fodboldinteresserede fra hele øen – kommer og støtter holdet i den svære, men ikke helt umulige kamp på lørdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klubben er klar til at tage imod de mange tilskuere på det dejlige stadion i Guderup, som mange gange er kåret som det flotteste stadion i Sønderjylland.

 

7. december 2024 Frivillige, Sønderborg

Norlys spreder juleglæde i Sønderborg med støtte til lokale projekter

7. december 2024 Frivillige

Julen er gavernes tid, og Norlys Vækstpulje har delt juleglæde i Sønderborg Kommune, hvor flere lokale projekter har fået støtte, og her kan du læse om de initiativer, der har fået en hjælpende økonomisk håndsrækning Gråsten Forum har fået tildelt 100.000 kroner til etableringen af en skaterbane, der skal give byens unge et nyt samlingspunkt. […]

Læs mere...