Politiet fik fat i agressiv mand ved Rutebilstationen

28. marts 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag eftermiddag bliver politiet kaldt til Rutebilstationen i Sønderborg.

“Der er en 25-årig mand, som er ret agressiv. Vi kigger i hans lommer og finder lidt stoffer”, siger Jens-Peter Rudbech fra det lokale politi.

Den 25-årige sparker til politibilens dør.

“Han rammer og ødelægger dørhåndtaget, så der kommer også en sigtelse for det – oven i de andre”, siger Jens-Peter Rudbech til SønderborgNYT.

De andre sigtelser er overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og besiddelse af euforiserende stoffer.