Redningsmandskab leder i vandet ved Sebbelev efter 39-årig kajakroer

17. januar 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En helikopter og flere både deltager onsdag aften i eftersøgningen af en 39-årig mand i Augustenborg Fjord.

Manden sejlede onsdag eftermiddag klokken 14 ud fra Sebbelev i en havkajak.

“Men han vendte ikke som aftalt tilbage klokken 17, så nu har vi gang i en eftersøgning”, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV Syd.

Mandens bil er fundet på den vej, der hedder Sebbelev Skov.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eftersøgningen besværliggøres af, at det er mørkt, og at manden er iført jagttøj, der gør ham ekstra svær at få øje på. Men det skulle være muligt at finde ham med termiske kameraer, der opfanger temperaturforskelle.

Vagtholdslederen hos Forsvarets Operationscenter, der blandt andet står for redningsaktioner til søs, fortæller, at man har sendt en helikopter og to både til Augustenborg Fjord for at hjælpe med eftersøgningen.

Derudover er Marinehjemmeværnet til stede med to skibe MHV 814 BUDSTIKKEN fra Sønderborg og MHV 910 samt et par gummibåde.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...