Politiet søger efter mand som antastede to piger i Nordborg

2. oktober 2018 112 Skrevet af: Michael Kjær

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp til at finde en mand, som tirsdag morgen antastede to mindreårige piger i Nordborg, der var på vej i skole.

De to piger på henholdsvis seks og 11 år befandt sig klokken 07.55 på en sti ved Flintholmvej, hvor en mand henvendte sig til dem og spurgte, om de ville med ham hjem.

Manden havde afskærmet stien, så børnene ikke kunne komme forbi, hvorefter de gik ad en anden rute til skolen.

Syd- og Sønderjyllands Politi understreger, at manden på intet tidspunkt havde taget fat i børnene, ligesom han heller ikke havde forsøgt at gøre dem noget. Politiet vil omvendt gerne i kontakt med manden, fordi han kan være psykisk syg – og derfor have brug for lægehjælp.

Artiklen fortsætter under annoncen

Signalement

  • Mand
  • Dansk af udseende
  • Talte dansk
  • 50 – 60 år
  • Cirka 160 centimeter høj
  • Skaldet på toppen med gråt, mellemlangt hår i siderne
  • Spinkel af kropsbygning
  • Skæv i ansigtet

Han var iført lang mørkegrå frakke, som gik ned til knæene, frakken havde store lyse knapper foran. Han bar mørkeblå jeans samt orange sportssko med hvide striber

Borgere, der mener at genkende den midaldrende mand, kan kontakte Politiet på telefon 1-1-4.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...