Politiet tog 98 gram hash fra en bilist

2. november 2020 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag aften spottede politiet en bil, der holdt stille på Th. Brorsonsvej Nordborg.

“Betjentene så at bilens fører sad og røg noget der lignede en joint og tog derfor kontakt til ham”, siger politikommissær Chris Thorning Sørensen.

Og det viste sig, at der var tale om en joint.

“Derefter ransagede betjentene bilen og de fandt 98,5 gram hash, som de tog med sig”, siger politikommissæren.